Silkeborgs bedste kulturoplevelse 2021

Læs præsentationen af de nominerede her og giv din stemme

Afstemning

Stem på din favorit

Stem på Silkeborgs bedste kulturoplevelse

Denne kategori er for de kulturoplevelser, som skaber fællesskabsskab og sammenhold. Som bringer naturen, musikken, kunsten osv. tættere på, så den kan føles og mærkes.

Stærke Storm
stærk-storm-kultur

Stærke Storm

Stærke Storm er en af ti trolde, som kunstneren Thomas Dambo sammen med en gruppe frivillige har skabt rundt om i Danmark. Lokalt står Stærke Storm i skoven ved Kunstcentret Silkeborg Bad.

 

Hvad gør du/din butik for Silkeborg?

Stærke Storm har været med til at sætte Silkeborg på Danmarkskortet, og de ti trolde jeg skabte sidste år er nu også blevet til en bog - »Den Kæmpestore Troldefolkefest«.

 

Hvad kan du/i bruge nomineringen til?

Det er en ære, at Stærke Storm er nomineret til en af de bedste kulturelle oplevelser i Silkeborg. Sidste år da Covid-19 ramte og alle var tvunget til at sidde hjemme, ønskede jeg at skabe noget positivt for Danmark og skabe en mulighed for under trygge rammer at kunne komme ud i naturen og opleve noget spændende.

Danmarks største vejfest
Jubilæumsfestival: Festen fortsætter til den store vejfest lørdag på cirkuspladsen, i anledning af Silkeborgs 175 års byjubilæum og 5-året for indvielsen af Silkeborg-motorvejen.
Foto: Martin Ballund

Danmarks største vejfest

Danmarks største vejfest blev skabt af Silkeborg Musik og Kultur Events, der er én af de få foreninger/arrangører som uden offentlige tilskud bidrager til det lokale kulturliv, og samtidig hvert år udlodder store beløb til lokale foreninger/kulturliv.

 

Hvad gør du/din butik for Silkeborg?

Vi skaber events og sammenhold, som er med til at styrke den lokale identitet med fælles oplevelser som omdrejningspunktet. Vi er samtidig med til at sætte Silkeborg på »verdenskortet« og er med til at gøre Silkeborg til Danmarks skønneste by. Silkeborg er en by i en rivende udvikling. En by, som får lutter positiv omtale ligegyldigt hvor i landet, man spørger. En by som mange er misundelige på. Kulturen er samfundets lim, som bringer folk sammen på tværs af generationer og sociale skel. Kulturen er en vigtig parameter for de, som væger at besøge vores smukke by, de som vælger at bosætte sig her og de, som har boet her hele livet.

 

Hvad kan du/I bruge nomineringen til?

Det er altid rart at få anerkendelse for det arbejde, man gør. Særligt når vi er 100 procent selvfinansierede, og selv har fingrene på kogepladen hver eneste gang, vi starter op. Vores største belønning er til selve arrangementerne, når alt går på i en højere enhed og de mange hundrede medhjælpere og publikum er glade, og alle har det fantastisk.

Silkeborg Bibliotekerne
bibliotek-kultur

Silkeborg bibliotekerne

Silkeborg Bibliotekerne er et bibliotek for alle i hele kommunen. Vi er til stede i borgernes hverdag - for at give dem litteratur, viden og oplevelser. Vi elsker vores hverdag på biblioteket og alle de mennesker, vi møder. Nogle har dog en særlig status på Silkeborg Bibliotekerne - nemlig børnene.

Vi gør ekstra meget ud af, at fremtidens læsere føler sig velkommen på biblioteket.

Vi folder fortællingerne ud, åbner vidunderlige verdener og giver gode læseoplevelser, som udvider horisonter og giver plads til leg og fri fantasi.

 

Hvad gør du/din butik for Silkeborg?

Silkeborg Bibliotekerne ønsker at bidrage til, at vi har en by, hvor det er godt og spændende at leve, arbejde eller uddanne sig. Kort sagt et sted hvor det er fedt at bo.

Vi gør meget ud af at støtte op om byens øvrige projekter og dagsordner. Eksempelvis når vi skaber lærerige aktiviteter til vores Outdoor-bibliotek og sørger for, at især børnefamilier kan komme rundt i naturen med skattejagt eller bålrygsæk, og på den måde gøre naturen til en fast del af det gode børneliv i Silkeborg Kommune.

 

Hvad kan du/I bruge nomineringen til?

Det er en kæmpe anerkendelse fra byens borgere, som vi er meget stolte af.

Vi vil dele nomineringen med alle vores medarbejdere for at fortælle dem, at de gør en forskel med deres engagement, og at de skal forsætte det gode arbejde, så vi får mest muligt bibliotek ud til alle, der ønsker at bruge det.

Magistraten
magistraten-kultur

Magistraten

Magistraten er Silkeborgs eget baggårdsteater, som præsenterer de skæve, de anderledes og forundringsskabende samt klassiske scenekunstoplevelser. Hos os kan du opleve comedy, magi, teater, poetryslam, musik og dans.

 

Hvad gør du/din butik for Silkeborg?

På Magistraten formår vi at skabe oplevelser, der hænger fast.

Vi sætter fokus på den gode historie. Både i det vi præsenterer i vores teatersal og det, vi sætter op i hele landet. Det sidste år har vi været byens kulturelle ambassadør, når vi har spillet over 400 forestillinger i mere end 30 kommuner.

 

Hvad kan du/I bruge nomineringen til?

At være nomineret til Silkeborgs bedste igen i år, efter at Magistraten vandt sidste år, gør os enormt stolte. Det er en anerkendelse og for os et udtryk for, at byen sætter pris på vores arbejde. De frivilliges indsats bliver belønnet, og Magistraten som kulturinstitution er blevet rodfæstet i byen. Tak for nomineringen.